Frister for tilbud i 2026: mindstefristerne procedure for procedure

Kontrolleret den 10. september 2026.

Fristen for at byde på et udbud er tiden fra afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til tilbudsfristen. Udbudsloven fastsætter mindstefrister for de procedurer, der bruges over EU-tærsklen. Under tærsklen er fristen fri, men den skal være rimelig. Paragrafferne herunder er kontrolleret i lovteksten på den angivne dato.

Mindstefrister i 2026

Fristerne regnes i kalenderdage fra dagen efter afsendelsen af bekendtgørelsen, ikke fra den dag den bliver synlig på udbud.dk eller TED.

To præciseringer:

• forkortelsen på fem dage forudsætter, at tilbud kan afgives elektronisk, og den trækkes fra grundfristen på 35 respektive 30 dage, ikke fra de forkortede frister efter en forhåndsmeddelelse eller ved hastesag. Da elektronisk tilbudsafgivelse er normen i danske udbud, er den frist, du reelt møder ved et offentligt udbud, oftest 30 dage og ikke 35;
• forkortelsen efter en vejledende forhåndsmeddelelse forudsætter, at meddelelsen er afsendt i god tid før bekendtgørelsen og allerede indeholdt de oplysninger, en udbudsbekendtgørelse skal indeholde.

Ved begrænset udbud kan andre ordregivere end de statslige aftale tilbudsfristen med de prækvalificerede virksomheder, forudsat at fristen er den samme for alle. Kommer der ingen aftale i stand, må fristen ikke være under 10 dage. Det er værd at kende, hvis du bliver prækvalificeret til en opgave, hvor tidsplanen er stram: du kan bede om mere tid, før fristen fastsættes.

Forsyningsvirksomheder

For forsyningsvirksomheder inden for vand, energi, transport og post gælder et andet regelsæt med kortere mindstefrister, særligt ved begrænset udbud og udbud med forhandling, hvor tilbudsfristen ofte aftales med de udvalgte virksomheder. Læs den konkrete bekendtgørelse i stedet for at regne med tallene ovenfor.

Under EU-tærsklen: fri frist, men rimelig tid

Ved indkøb under EU-tærsklen findes der ingen lovbestemt mindstefrist. Ordregiveren fastsætter fristen selv, men den skal være tilstrækkelig til, at virksomhederne reelt kan udarbejde et tilbud, og en frist, der er åbenbart for kort til opgavens kompleksitet, kan komme til at koste ordregiveren proceduren. Ved licitation efter tilbudsloven er kravet formuleret som rimelig tid til at regne på arbejdet.

I praksis ser man frister på to til fire uger, og der er intet i vejen for kortere frister ved enkle indkøb. To konsekvenser for en tilbudsgiver:

• overvågningen skal være daglig for de mindre indkøb, fordi en annoncering kan lukke to uger efter offentliggørelsen;
• et tilbud, der modtages efter dato og klokkeslæt, afvises uden at blive læst, uanset procedure. Der gives ikke dispensation for få minutters forsinkelse i udbudssystemet.

Rettelsesblade og forlængelse af fristen

Et rettelsesblad er ordregiverens ændring eller præcisering efter offentliggørelsen. Ordregiveren skal forlænge tilbudsfristen i to situationer:

Forlængelsen skal stå i forhold til betydningen af oplysningerne eller ændringerne. Loven fastsætter ingen bestemt varighed; det er ordregiveren, der vurderer, og vurderingen kan prøves ved Klagenævnet for Udbud. Et rettelsesblad, der ændrer kravspecifikationen, tilbudslisten eller tildelingskriterierne uden at forlænge fristen, er en klassisk anledning til en klage.

Omvendt udløser et mindre rettelsesblad, for eksempel en rettet adresse, en rettet CPV-kode eller en slåfejl, ingen pligt til forlængelse. Læs derfor hvert rettelsesblad for at se, om fristen er flyttet: den nye dato står i rettelsesbladet og i udbudssystemet, mens den oprindelige dato stadig fremgår af den første bekendtgørelse. Er du tilmeldt udbuddet med login, får du besked automatisk.

Sådan tæller du fristen

• Startpunktet er datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen, som fremgår af selve bekendtgørelsen. Den faktiske offentliggørelse kan ligge nogle dage senere, og så meget kortere er din reelle arbejdstid.
• Fristen løber i kalenderdage, ikke arbejdsdage. Falder tilbudsfristen på en lørdag, en søndag eller en helligdag, lægger ordregiveren den normalt på den følgende hverdag, men det er ikke et lovkrav: det er dato og klokkeslæt i udbudsbetingelserne, der gælder.
• Klokkeslættet tæller. De fleste ordregivere sætter fristen midt på dagen. Uploadet skal være afsluttet, ikke blot påbegyndt, før det tidspunkt.
• Efter tildelingen løber der ved EU-udbud en standstill-periode, hvor kontrakten ikke må underskrives: 10 kalenderdage, når underretningen er sendt elektronisk, og 15 kalenderdage, når den er sendt med brev. Klagefristerne til Klagenævnet for Udbud regnes ligeledes i kalenderdage, fra underretningen eller fra offentliggørelsen af bekendtgørelsen om den indgåede kontrakt. De konkrete frister står i ordregiverens underretning; find dem frem med det samme, hvis du overvejer at klage.

Kort fortalt

Fristerne er mindstefrister. Ordregiveren kan altid give mere tid, og gør det ofte ved komplekse opgaver. Scoutee viser tilbudsfristen på hver bekendtgørelse og markerer de rettelsesblade, der flytter den.

Kilder

• Udbudsloven, § 57 om offentligt udbud
• Udbudsloven, §§ 59 og 60 om begrænset udbud
• Tilbudsloven, om licitation og tilbudsfrist
• Udbudsloven, § 193 om indkøb under tærsklen
• Lov om Klagenævnet for Udbud, § 3 om standstill
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, udbud