Konkurrencepræget dialog
Konkurrencepræget dialog lader en ordregiver udvikle løsningen sammen med de udvalgte ansøgere, før tilbuddene afgives. Betingelser, faser og råd til mindre virksomheder.
Opdateret den 5. september 2026
Konkurrencepræget dialog er en EU-udbudsprocedure, hvor ordregiveren, som ikke selv kan fastlægge de tekniske midler eller den juridiske og økonomiske konstruktion, drøfter opgaven med de udvalgte ansøgere for at udvikle en eller flere løsninger, før han beder om tilbud. Det er proceduren til komplekse projekter, hvor behovet er kendt, men vejen dertil ikke er det.
Sådan fungerer det
Udbudsloven regulerer konkurrencepræget dialog i §§ 67-72 (verified 2026-09-05). Adgangen er den samme som til udbud med forhandling: behovet kan ikke dækkes af løsninger, der allerede findes på markedet, opgaven kræver innovation, den er kompleks eller forbundet med særlige risici, eller kravene kan ikke beskrives præcist nok på forhånd. Forsyningsvirksomheder kan bruge proceduren frit. Den bruges over EU-tærskelværdierne, 1.044.400 kr. for statslige og 1.611.360 kr. for kommunale og regionale tjenesteydelser og 40.313.840 kr. for bygge- og anlægsarbejder, men intet forhindrer en ordregiver i at bruge samme fremgangsmåde under tærskelværdien.
Forløbet har tre trin. Ordregiveren offentliggør en udbudsbekendtgørelse med et behovsorienteret program og prækvalificerer ansøgerne, mindst tre når antallet begrænses. Så følger dialogfasen: fortrolige møder med hver enkelt deltager, ofte i flere runder, hvor antallet af løsninger indsnævres undervejs. Når ordregiveren mener at have fundet den eller de rigtige løsninger, erklærer han dialogen for afsluttet og beder de tilbageværende om et endeligt tilbud på det grundlag. Tildelingen sker efter de udmeldte kriterier, uden ny forhandling om substansen.
Ordregiveren kan betale et vederlag til deltagerne, og det er almindeligt i danske dialogudbud på grund af arbejdets omfang.
Hvad det betyder for en virksomhed
Konkurrencepræget dialog koster: flere måneders møder, egne analyser og et hold, der er bundet i lang tid. Den bruges især til store anlægs-, it- og byggeprojekter, hvor mindre virksomheder typisk deltager i et konsortium eller som underleverandør til en hovedleverandør.
For en specialiseret virksomhed er konsortiedeltagelse en måde at bidrage med en byggesten i løsningen og få indflydelse på, hvordan opgaven bliver skåret. Undersøg, om bekendtgørelsen lover et vederlag, og sørg for, at dine idéer ikke må bruges videre uden dit samtykke: fortroligheden om de foreslåede løsninger er en ret, deltagerne har.
Eksempel
Trafikselskabet i Nordfjord vil modernisere billetteringen i hele sin busflåde, anslået til 67 mio. kr., uden på forhånd at vide, om løsningen skal bygge på rejsekort, direkte betaling med betalingskort eller en app. Selskabet gennemfører en konkurrencepræget dialog, udvælger tre konsortier og fører dialog i et halvt år. En dansk virksomhed med 30 ansatte, der laver validatorer til køretøjer, er med i det vindende konsortium og får en væsentlig del af leverancen.
Ofte stillede spørgsmål
Må ordregiveren fortælle de andre om min løsning?
Nej, ikke uden dit samtykke. Fortrolighed om løsninger og oplysninger, der udveksles i dialogen, er beskyttet.
Får deltagerne betaling for at være med?
Udbudsloven åbner for vederlag. Bekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne oplyser beløbet og betingelserne.
Hvad er forskellen på dialog og udbud med forhandling?
Dialogen handler om at definere løsningen, før tilbuddene afgives. Udbud med forhandling tager udgangspunkt i tilbud, der allerede er afleveret.