OPP, offentlig-privat partnerskab
I et OPP står en privat part for at bygge, finansiere og drive et offentligt anlæg mod betaling over mange år. Sådan bruges modellen i Danmark, og hvor SMV kommer ind.
Opdateret den 5. september 2026
OPP, offentlig-privat partnerskab, er en model, hvor en offentlig ordregiver lader en privat part stå for design, opførelse, finansiering og efterfølgende drift og vedligehold af et anlæg i en lang årrække, typisk 15 til 30 år. Det offentlige betaler et løbende vederlag, og ansvaret for bygning og drift er samlet ét sted i hele perioden.
Sådan fungerer det
Dansk ret har ingen særskilt kontrakttype for OPP. Et OPP udbydes som en almindelig offentlig kontrakt eller som en koncession, afhængigt af hvem der bærer risikoen, og det følger de sædvanlige udbudsregler. Fordi projekterne er komplekse, bruges konkurrencepræget dialog eller udbud med forhandling næsten altid.
Den private part er typisk et projektselskab stiftet af en entreprenørkoncern, en driftsvirksomhed og en eller flere investorer. Selskabet finansierer anlægget og får betaling, fra bygningen tages i brug, med fradrag hvis de aftalte krav til drift og tilgængelighed ikke overholdes. Til forskel fra en ren koncession bærer den private part ikke en efterspørgselsrisiko, når det offentlige betaler vederlaget.
For kommuner og regioner er der en særlig hurdle: et OPP uden købepligt er som udgangspunkt omfattet af reglerne om deponering i lånebekendtgørelsen, og ministeriet kan give dispensation inden for en pulje. Det er en væsentlig grund til, at der er færre danske OPP-projekter end i mange andre lande. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver vejledninger og standardmodeller til OPP.
Hvad det betyder for en virksomhed
OPP bruges til større anlæg: skoler, plejecentre, rådhuse, parkeringsanlæg, motorvejsstrækninger, sportsanlæg og daginstitutioner. Mindre virksomheder er ikke selv part i kontrakten, og dansk ret stiller ikke krav om en bestemt andel til små og mellemstore virksomheder.
Adgangen går derfor gennem underleverance til projektselskabet eller gennem deltagelse i et konsortium om en afgrænset del. Følg med i bekendtgørelserne om OPP i din landsdel, og tag tidligt kontakt til de sandsynlige ansøgere: aftalerne om underleverance forhandles, før tilbuddene afgives. Bemærk, at drifts- og vedligeholdsdelen ofte løber i årtier og derfor er en usædvanlig stabil forretning.
Eksempel
Nordfjord Kommune lader fire skoler opføre og drive i et OPP over 25 år efter en konkurrencepræget dialog, med en samlet kontraktværdi på 1,3 mia. kr. Projektselskabet lægger en stor del af udførelsen og hele den tekniske drift ud til lokale virksomheder. En ventilations- og varmevirksomhed med 35 ansatte får dermed vedligeholdet af de tekniske anlæg på to af skolerne i hele kontraktens løbetid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på OPP og en koncession?
I et OPP betaler det offentlige et vederlag, og den private part bærer ikke efterspørgselsrisikoen. I en koncession lever leverandøren af brugernes betaling.
Hvorfor vælger ordregivere OPP?
For at samle ansvaret for anlæg og drift hos én part, fordele betalingen over mange år og få et anlæg, der er tænkt med totaløkonomi fra begyndelsen.
Kan en mindre virksomhed være hovedpart?
I teorien ja, i praksis stort set aldrig på grund af beløbene og finansieringen. Pladsen for mindre virksomheder er som underleverandør eller konsortiedeltager.