Offentlig kontrakt
En offentlig kontrakt er en gensidigt bebyrdende aftale mellem en ordregiver og en virksomhed om varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlæg. Definition, regler og beløb.
Opdateret den 5. september 2026
En offentlig kontrakt er en gensidigt bebyrdende aftale, som en offentlig ordregiver, staten, en kommune, en region, et sygehus, et universitet eller et andet offentligretligt organ, indgår med en eller flere virksomheder om varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Det er den mest udbredte aftaletype inden for offentlige indkøb og hovedvejen ind på det offentlige marked.
Sådan fungerer det
Udbudsloven definerer den offentlige kontrakt og regulerer, hvordan den indgås. Tre principper gælder uanset beløb: ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Ordregiveren vælger derfor ikke frit sin leverandør, men skal beskrive sit behov, i de fleste tilfælde offentliggøre det og sammenligne tilbuddene efter kriterier, der er meldt ud på forhånd.
Proceduren afhænger af den samlede anslåede værdi, forlængelser og optioner medregnet. I 2026 og 2027 skal en kontrakt i EU-udbud fra 1.044.400 kr. for statslige ordregiveres varer og tjenesteydelser, 1.611.360 kr. for kommuner, regioner og andre offentlige ordregivere og 40.313.840 kr. for bygge- og anlægsarbejder (verified 2026-09-05). Derunder gælder de danske regler om indkøb under tærskelværdien: annoncering, hvis kontrakten har klar grænseoverskridende interesse, og ellers et krav om, at købet sker på markedsmæssige vilkår fra 500.000 kr. og opefter. Bygge- og anlægsarbejder følger tilbudsloven, hvor licitation er obligatorisk over 3 mio. kr. Se siden om tærskelværdier for detaljerne.
En offentlig kontrakt adskiller sig fra en koncession, hvor leverandøren betales gennem driften og bærer risikoen, og fra et tilskud, som ikke er betaling for en modydelse.
Hvad det betyder for en virksomhed
Det offentlige er en solid kunde, der betaler inden for regulerede frister og køber stort set alt: rengøring, software, byggeri, kurser, rådgivning, fødevarer og transport. En mindre virksomhed behøver ingen godkendelse for at byde, blot at være uden gæld til det offentlige over bagatelgrænsen og uden for udelukkelsesgrundene.
Start med de opgaver, der ligger tæt på dine kompetencer og dit geografiske område, ofte annonceringer under tærskelværdien eller enkelte delkontrakter i et større udbud. Saml én gang for alle et genbrugeligt sæt dokumenter: CVR-udskrift, serviceattest, forsikringsbeviser, regnskabstal og referencer, og sæt en systematisk overvågning af bekendtgørelser op.
Eksempel
Havnsted Kommune har brug for en leverandør til pleje af de grønne arealer omkring sine skoler, anslået til 2,4 mio. kr. over tre år. Beløbet ligger over 500.000 kr., men under EU-tærskelværdien for kommunale tjenesteydelser. Kommunen annoncerer derfor opgaven på udbud.dk med et kortfattet udbudsmateriale og vælger en lokal anlægsgartner med otte ansatte.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en enkeltmandsvirksomhed få en offentlig kontrakt?
Ja. Enhver fysisk eller juridisk person, der driver økonomisk virksomhed, kan byde, uanset selskabsform og størrelse.
Hvem er de offentlige ordregivere?
Ordregivere er staten, kommuner, regioner, offentligretlige organer og en række selskaber, som det offentlige kontrollerer, samt forsyningsvirksomheder inden for vand, energi, transport og post.
Bliver alle offentlige kontrakter offentliggjort?
Nej. De mindste køb kan foretages uden annoncering, men ordregiveren skal stadig kunne dokumentere, at købet er sket på markedsmæssige vilkår.