Ordregiver og ordregivende enhed
Ordregiver og ordregivende enhed er de to kategorier af offentlige indkøbere. Hvem hører til hvad, hvilke regler gælder, og hvilke tærskelværdier følger med.
Opdateret den 5. september 2026
Ordregiver og ordregivende enhed er de to kategorier af indkøbere, der er omfattet af udbudsreglerne. Ordregiveren er den offentlige eller offentligt kontrollerede enhed, der køber for at dække et alment behov, og er reguleret af udbudsloven. Den ordregivende enhed er en indkøber, der driver forsyningsvirksomhed — vand, energi, transport eller posttjenester — og er reguleret af forsyningsvirksomhedsreglerne.
Sådan fungerer det
Ordregivere er staten, regionerne, kommunerne og deres institutioner, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, men også offentligretlige organer: privatretligt organiserede enheder, der er oprettet for at varetage et alment behov uden industriel eller kommerciel karakter, og som overvejende finansieres eller kontrolleres af det offentlige. Almene boligorganisationer, en række selvejende institutioner og kommunalt ejede selskaber hører typisk hertil.
Ordregivende enheder er ordregivere, offentlige virksomheder og virksomheder med særlige eller eksklusive rettigheder, når de udøver en forsyningsaktivitet: produktion eller distribution af vand, el, gas og varme, kollektiv transport, havne, lufthavne og posttjenester. Én og samme organisation — for eksempel et kommunalt forsyningsselskab — kan være ordregiver for sine almindelige indkøb og ordregivende enhed for sin forsyningsaktivitet.
Sondringen betyder noget, fordi reglerne er forskellige. Ordregivende enheder har højere EU-tærskelværdier — 432.000 € for varer og tjenesteydelser i 2026 mod 140.000 € for statslige og 216.000 € for øvrige ordregivere — og større procedurefrihed, herunder let adgang til forhandling.
Hvad det betyder for en virksomhed
At vide, hvilken type indkøber du står over for, hjælper dig med at forudse procedure og formkrav. En tjenesteydelseskontrakt til 2 mio. kr. hos en kommune er et EU-udbud. Den samme kontrakt hos en ordregivende transportenhed kan ligge under tærskelværdien og køres langt mere fleksibelt, med forhandling.
Begræns derfor ikke din markedsbearbejdning til kommuner og regioner. Forsyningsselskaber, almene boligorganisationer, havne og offentligt ejede selskaber er betydelige indkøbere, og en del af dem ser færre tilbud fra små virksomheder. Deres bekendtgørelser ligger samme sted som de øvriges, på udbud.dk og i TED.
Vær endelig opmærksom på, at visse privatretlige enheder er omfattet af udbudsreglerne, uden at det fremgår af navnet.
Eksempel
Et kommunalt ejet trafikselskab i Bjergsted-området, ordregivende enhed for sin busdrift, udbyder rengøring af busmateriellet til anslået 3 mio. kr. over fire år. Beløbet ligger under tærskelværdien på 432.000 €, der gælder for ordregivende enheder, og selskabet kan derfor køre et fleksibelt udbud med forhandling. Havde kommunen selv købt den samme ydelse som almindelig ordregiver, ville beløbet have ligget over 216.000 € og krævet et EU-udbud.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en privat virksomhed være ordregiver?
Ja, hvis den er oprettet for at varetage et alment behov uden industriel eller kommerciel karakter og overvejende finansieres eller kontrolleres af det offentlige.
Hvad betyder forskellen i praksis for en tilbudsgiver?
Ordregivende enheder har højere tærskelværdier og mere fleksible procedurer. Reglerne om egnethed, aflevering og klageadgang ligner hinanden.
Kan samme organisation være begge dele?
Ja, afhængigt af hvilken aktivitet indkøbet vedrører. Det gælder mange forsyningsselskaber og kommunalt ejede virksomheder.