Offentlige indkøb
Offentlige indkøb dækker kontrakter og koncessioner indgået af danske ordregivere. Udbudsloven, principperne, tærskelværdierne og hvad de betyder for en SMV.
Opdateret den 5. september 2026
Offentlige indkøb er samlebetegnelsen for de aftaler, hvormed offentlige myndigheder og visse private organisationer skaffer sig bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser eller overlader driften af en opgave til andre. Feltet rummer to hovedformer: offentlige kontrakter og koncessioner.
Sådan fungerer det
Grundloven for området er udbudsloven, som trådte i kraft 1. januar 2016 og gennemfører EU's udbudsdirektiv i dansk ret. Formålet er ifølge lovens § 1 gennem effektiv konkurrence at opnå den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler (verified 2026-09-05). Loven hviler på principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, og heraf følger ordregiverens pligt til at beskrive sit behov, gennemføre en konkurrence, der står mål med værdien, og kunne begrunde sit valg.
Ved siden af udbudsloven gælder tilbudsloven for bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien, forsyningsvirksomhedsdirektivet for vand, energi, transport og post, samt særskilte bekendtgørelser om koncessioner og om forsvar og sikkerhed. Håndhævelsen sker ved Klagenævnet for Udbud.
På købersiden står ordregiverne: staten og dens styrelser, de 98 kommuner, de fem regioner, offentligretlige organer som almene boligorganisationer og selvejende institutioner samt forsyningsselskaberne. På sælgersiden er virksomhederne samlet under betegnelsen økonomiske aktører.
Formalismen følger værdien. Tærskelværdierne for 2026 og 2027 er 140 000 € ekskl. moms for statslige ordregiveres varer og tjenesteydelser, 216 000 € for kommuner, regioner og øvrige ordregivere og 5 404 000 € for bygge- og anlæg. Under disse beløb gælder de lempeligere danske regler, blandt andet kravet om markedsmæssige vilkår fra 500 000 kr. ekskl. moms.
Hvad det betyder for en virksomhed
Det offentlige marked er stort og fordelt på mange hundrede ordregivere, fra små kommuner til ministerier. Reglerne beskytter leverandørerne lige så meget, som de binder dem: en ordregiver kan ikke afvise et tilbud uden grund, ikke favorisere en fast leverandør og ikke ændre spillereglerne undervejs.
For en mindre virksomhed handler det om at finde de ordregivere og kontrakttyper, der passer til størrelsen: opdelte udbud, indkøb under tærskelværdien og lokale opgaver. Alt foregår elektronisk, hvilket gør adgangen ens uanset, hvor i landet du ligger.
Eksempel
Et fælleskommunalt affaldsselskab fornyer sine aftaler. Det indgår en offentlig kontrakt om levering af affaldsbeholdere til 4 mio. kr. ekskl. moms efter et EU-udbud, og separat en koncession på driften af genbrugspladsens butik, hvor operatøren betales af indtægterne fra salget. Begge er offentlige indkøb, men de tildeles efter hver sit regelsæt.
Ofte stillede spørgsmål
Er offentlige indkøb og offentlige kontrakter det samme?
Nej. Den offentlige kontrakt er én kategori. Offentlige indkøb dækker også koncessioner og indkøb under tærskelværdien.
Er en forening omfattet af udbudsloven?
Kun hvis den opfylder betingelserne for at være et offentligretligt organ, for eksempel ved overvejende at være finansieret eller kontrolleret af det offentlige og at varetage et alment behov.
Kan en udenlandsk virksomhed byde?
Ja. Virksomheder fra EU og EØS har lige adgang, og virksomheder fra tredjelande har adgang efter de internationale aftaler, Danmark er bundet af.