Kravspecifikation

Kravspecifikationen beskriver, hvad ordregiveren skal have leveret: ydelser, materialer, standarder og serviceniveauer. Sådan læser og besvarer du den.

Opdateret den 5. september 2026

Kravspecifikationen — i bygge og anlæg kaldet arbejdsbeskrivelsen — er den del af udbudsmaterialet, der præcist beskriver, hvad ordregiveren skal have: ydelsernes indhold, varernes egenskaber, de standarder der skal overholdes, serviceniveauer og betingelser for udførelsen. Det er behovet oversat til tekniske krav.

Sådan fungerer det

Kravspecifikationen er skrevet til det enkelte udbud, i modsætning til AB-standarden, som er generel. Den er en del af kontraktgrundlaget og binder leverandøren i hele løbetiden. Indholdet afhænger af genstanden:

  • i bygge og anlæg beskriver arbejdsbeskrivelsen fag for fag konstruktioner, materialer, tolerancer og udførelsesmetode, typisk skrevet af rådgiveren;
  • i vareindkøb angives specifikationer, mængder, emballering, leveringstider og garantier;
  • i tjenesteydelser fastlægges opgaverne, frekvensen, leverancerne, kvalitetsindikatorerne og eventuelle bodsudløsende mål.

Udbudsloven kræver, at de tekniske specifikationer giver økonomiske aktører lige adgang og ikke uberettiget begrænser konkurrencen. Der må ikke henvises til et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, medmindre kontraktens genstand berettiger det, og henvisningen skal da følges af "eller tilsvarende". Kravene kan formuleres som funktions- og performancekrav, hvilket giver tilbudsgiverne større frihed til at vælge løsning.

Hvad det betyder for en virksomhed

Kravspecifikationen er det dokument, du kalkulerer efter. Hvert krav koster noget: læs den helt igennem med tilbudslisten ved siden af, og kontroller, at hver beskrevet ydelse har en prislinje at ligge i.

Din løsningsbeskrivelse skal svare på kravspecifikationen punkt for punkt. Følg dens struktur, vis at du har forstået hvert krav, og forklar hvordan du opfylder det. En generisk beskrivelse, genbrugt fra et tidligere tilbud, bliver opdaget med det samme.

Virker et krav umuligt, selvmodsigende eller unødigt dyrt, så stil spørgsmålet i spørgerunden — svarene offentliggøres til alle, og ordregiveren retter faktisk ofte materialet. Har du en bedre teknisk løsning, så tjek om udbudsbetingelserne åbner for alternative tilbud.

Eksempel

En kommune udbyder energirenovering af en skole til anslået 15 mio. kr. ekskl. moms i syv fagentrepriser. Arbejdsbeskrivelsen for udvendige vinduer og døre kræver træ-alu-vinduer med en bestemt U-værdi, montering uden udskiftning af karme og udførelse i sommerferien. En lokal snedkervirksomhed kalkulerer delkontrakten ud fra kravene og beskriver i sin løsningsbeskrivelse en montageplan på to uger i august.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på kravspecifikation og særlige betingelser?

Kravspecifikationen handler om ydelsens indhold. De særlige betingelser handler om det administrative og økonomiske: pris, betaling, dagbod og garantier.

Hvad gør jeg, hvis der står et bestemt fabrikat?

Ordregiveren skal acceptere tilsvarende produkter. Tilbyd dit eget og dokumentér ligeværdigheden med datablad og eventuel prøvningsrapport.

Går kravspecifikationen forud for de øvrige dokumenter?

Rangordenen står i de særlige betingelser. Typisk går kontrakten og de særlige betingelser forud for kravspecifikationen, som igen går forud for tilbuddet.

Relaterede begreber

Ordliste om offentlige udbud