It- og digitaliseringsudbud: guiden til leverandører
Offentlige it-udbud i Danmark: CPV 72 og 48, drift, udvikling, hosting, rammeaftaler, K-kontrakterne, SKI og markedsdialog, for it-huse og softwareleverandører.
Opdateret den 5. september 2026
It er et område, hvor udbuddene er sværere at finde end i byggeriet. Ordregiverne lægger ofte deres digitale behov ind under den generiske overskrift "konsulentydelser" eller "tjenesteydelser", og ordvalget skifter fra kommune til kommune. Denne guide beskriver, hvad offentlige ordregivere i Danmark køber, hvordan kontrakterne er skruet sammen, og hvilke filtre der skal til for ikke at gå glip af noget.
Hvad de offentlige ordregivere køber
En kommune, en region, et universitet eller en styrelse køber, hver for sig eller i én rammeaftale:
- Hardware: klienter, servere, netværk, telefoni, print, interaktive skærme til skolerne.
- Software og licenser: fagsystemer til økonomi, løn, HR, sag og dokument, skole, ejendom; kontorpakker; licenser og vedligehold.
- Udvikling: fagapplikationer, borgerportaler, hjemmesider, apps, integrationer og dataudveksling.
- Drift og support: overvågning, serverdrift, klientdrift, servicedesk, support i flere niveauer, vedligehold af systemer i drift.
- Hosting og cloud: applikationsdrift, backup, beredskab og genetablering, drift af følsomme data.
- Cybersikkerhed: revision, penetrationstest, overvågning, arbejde med NIS2-krav.
- Data og kunstig intelligens: datadeling, ledelsesinformation, automatisering af sagsgange.
- Tilknyttede ydelser: bygherrerådgivning på it-projekter, forandringsledelse, undervisning af medarbejdere.
De CPV-koder, du skal kende
Et filter på CPV-kode er den eneste pålidelige måde at dække et område, hvor overskrifterne er ustabile.
| CPV-division | Indhold | Typisk |
|---|---|---|
| 72 | It-tjenesteydelser | Udvikling, drift, hosting, rådgivning, vedligehold |
| 48 | Software og informationssystemer | Licenser, fagsystemer, SaaS |
| 30 | It-udstyr og kontormaskiner | Klienter, servere, print |
| 64 | Post og telekommunikation | Telefoni, forbindelser, operatører |
| 51 og 50 | Installation, reparation og vedligeholdelse | Vedligehold af udstyr |
| 79 | Forretningstjenester | Rådgivning og analyser, når behovet er klassificeret som konsulentydelse |
| 80 | Uddannelse | Undervisning af medarbejdere i et værktøj |
Gå derefter et eller to niveauer ned i gruppe og klasse. Metoden står i Vælg dine CPV-koder. Suppler med ordgrupper på dansk, fordi sammensatte ord ødelægger fritekstsøgning: "systemdrift", "driftsaftale", "vedligeholdelse af fagsystem" og "applikationsdrift" er samme behov.
Tærsklerne, der gælder
It hører under varer og tjenesteydelser.
| Anslået værdi ekskl. moms | Regelsæt |
|---|---|
| Under EU-tærsklen, uden klar grænseoverskridende interesse | Købet skal blot ske på markedsmæssige vilkår, for eksempel ved to eller flere tilbud eller annoncering på ordregiverens hjemmeside |
| Under EU-tærsklen, med klar grænseoverskridende interesse | Kontrakten skal annonceres, før den indgås |
| Fra 140.000 € for statslige ordregivere og 216.000 € for kommuner, regioner og andre offentligretlige organer | Udbud efter udbudsloven med bekendtgørelse i EU-Tidende via TED |
| Fra 432.000 € for forsyningsvirksomheder | Udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet |
Reglerne for indkøb under EU-tærsklen er kontrolleret i udbudsloven (verified 2026-09-05). Værdien opgøres over hele løbetiden inklusive forlængelser: en fireårig driftsaftale passerer hurtigt EU-tærsklen, også hos en lille kommune.
De dominerende kontraktformer
Digitale ydelser købes sjældent som én fast kontrakt.
- Rammeaftalen er normen. Den fastlægger priser og vilkår uden at bestille noget i sig selv.
- Direkte tildeling trækker på rammeaftalen løbende: du er på aftalen, og bestillingerne kommer efter behov, undertiden med et minimum og altid med et maksimum.
- Rammeaftale med flere leverandører udpeger flere og sender hvert projekt i miniudbud. At være på aftalen giver ingen omsætningsgaranti: den reelle konkurrence ligger i hvert miniudbud.
- Optioner bruges til projekter i faser: afklaring som grundydelse, udrulning som option.
- Opdeling i delkontrakter skiller ofte software, implementering, hosting og support ad, hvilket åbner delaftaler for specialiserede virksomheder.
Kontraktgrundlaget er i mange tilfælde en af de statslige standardkontrakter for it, K01, K02 og K03, eller en aftale bygget over dem. Læs bilagene om leveranceafprøvning, ændringshåndtering, servicemål og bod, før du prissætter.
SKI og de fælles indkøbsaftaler
Mange offentlige ordregivere køber via Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) eller via Statens Indkøb i stedet for at gennemføre deres eget udbud. Køber en kommune på en fælles rammeaftale, offentliggøres der ingen bekendtgørelse, og opgaven går din næse forbi, hvis du ikke er på aftalen. Se indkøbscentraler.
Det har to konsekvenser. Følg for det første de udbud, indkøbscentralerne selv gennemfører: de offentliggøres som alle andre, de løber over flere år, og de afgør, hvem der kan sælge i den periode. Konkludér for det andet ikke ud fra stilhed på udbud.dk, at en ordregiver ikke køber: den kan købe på en fællesaftale.
Tilbagevendende tekniske krav
Kravspecifikationen i et digitalt udbud indeholder næsten altid de samme krav, som det betaler sig at forberede én gang for alle:
- behandling af personoplysninger, databehandleraftale, underdatabehandlere og placering af data og backup;
- sikkerhed: adgangsstyring, logning, backup, beredskabsplan, håndtering af sårbarheder, og for kritiske leverancer krav afledt af NIS2;
- dokumenteret sikkerhedsarbejde, ofte i form af ISO 27001-certificering eller en revisionserklæring;
- digital tilgængelighed på borgerrettede løsninger efter de gældende WCAG-krav;
- integration til den fælles offentlige infrastruktur, herunder log-in-løsninger og datafordelere;
- servicemål: reaktions- og genetableringstider, åbningstider for support og de tilhørende bodsbestemmelser;
- exit og interoperabilitet: eksportformater, dokumentation, dataudtræk ved kontraktophør, rettigheder til kildekode og resultater.
Markedsdialog og innovation
Danmark har ikke en særlig undtagelse, der lader ordregiveren købe innovative løsninger uden konkurrence op til et fast beløb. Det, der spiller den rolle, er markedsdialog før udbuddet og de fleksible procedurer i udbudsloven: udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskab. Dialog med ordregiveren inden bekendtgørelsen er tilladt, så længe den ikke fordrejer konkurrencen, og den er ofte det, der afgør, om kravspecifikationen kommer til at passe til din løsning. Vejledende forhåndsmeddelelser og indkaldelser til markedsdialog er signalerne på behov under forberedelse.
Tjekliste for it-udbud
- Søgeprofil defineret på CPV 72 og 48, udvidet til 30, 64 og 79 efter din portefølje.
- Ordgrupper klar til systemer med fritekstsøgning: drift, vedligehold, support, hosting, fagsystem, integration.
- Overvågning af rammeaftaler hos dine målordregivere, der nærmer sig udløb.
- Beslutning truffet om, hvorvidt du vil på SKI-aftaler og andre fællesaftaler.
- Genbrugelige afsnit om databeskyttelse, sikkerhed, tilgængelighed, exit og servicemål.
- Referencer ordnet efter behovstype med volumen og varighed.
- Prismodel pr. profil og pr. dag, der passer til den krævede enhedsprisliste.
- K-kontrakternes bilagsstruktur kendt, så tilbudsarbejdet ikke starter forfra.
Scoutee følger de digitale udbud, der ligger spredt mellem udbud.dk, TED og ordregivernes egne systemer.