Rammeaftale
En rammeaftale fastlægger vilkårene for en offentlig ordregivers indkøb i op til fire år, med direkte tildeling eller miniudbud. Varighed, maksimum og råd til SMV'er.
Opdateret den 5. september 2026
En rammeaftale er en aftale mellem en eller flere offentlige ordregivere og en eller flere virksomheder, som på forhånd fastlægger vilkårene for de indkøb, der foretages i en bestemt periode: priser, ydelsernes indhold og leveringsbetingelser. Aftalen udløser ikke i sig selv et køb. Det sker bagefter ved direkte tildeling eller ved fornyet konkurrence blandt leverandørerne, uden en ny udbudsbekendtgørelse.
Sådan fungerer det
Udbudsloven gør rammeaftalen til det oplagte værktøj til tilbagevendende behov, hvor ordregiveren ikke kender mængderne eller rytmen præcist: kontorartikler, vedligehold, konsulentydelser, mindre anlægsarbejder. Aftalen indgås efter en af lovens sædvanlige procedurer, valgt ud fra den samlede anslåede værdi over hele løbetiden og for alle mulige træk på aftalen, ikke ud fra det enkelte køb.
Løbetiden er efter udbudsloven § 95 højst fire år, medmindre der foreligger ekstraordinære forhold, som ordregiveren skal kunne begrunde (verified 2026-09-05). For forsyningsvirksomheder inden for vand, energi, transport og post gælder en længere ramme. Ordregiveren skal desuden oplyse både en anslået og en maksimal mængde eller værdi; når maksimum er nået, er aftalen udtømt, og der skal gennemføres et nyt udbud.
Der findes to måder at trække på aftalen. Er alle vilkår fastlagt, køber ordregiveren direkte hos leverandøren efter en tildelingsmodel, der er beskrevet i udbudsmaterialet. Er nogle vilkår holdt åbne, genåbnes konkurrencen mellem leverandørerne ved hvert behov i et miniudbud. En rammeaftale kan have én leverandør eller flere, som enten deler ordrerne efter en kaskademodel eller konkurrerer om hvert træk.
Hvad det betyder for en virksomhed
At komme på en rammeaftale er at komme ind i en ordregivers leverandørkreds i flere år, med en jævn ordrestrøm og lettere administration for hvert enkelt køb. Bagsiden er, at mængderne sjældent er garanterede, og at en aftale med flere leverandører ikke lover nogen bestemt andel.
Læs derfor den anslåede og den maksimale værdi, løbetiden og fordelingsmodellen, før du byder. Regn forsigtigt: priser, der binder i fire år, skal have en prisregulering, der holder. Notér til sidst udløbsdatoen. Det er der, aftalen kommer i udbud igen, og det er en af de mest værdifulde oplysninger i en systematisk markedsovervågning.
Eksempel
Fjeldbjerg Kommune indgår en fireårig rammeaftale om reservedele til sin vognpark med et maksimum på 6 mio. kr. Værdien ligger over EU-tærskelværdien for varer, så kommunen gennemfører et offentligt udbud. Aftalen tildeles tre leverandører. Større indkøb sendes i miniudbud, mens hastebestillinger tildeles direkte efter en kaskademodel, hvor nummer ét spørges først.
Ofte stillede spørgsmål
Garanterer en rammeaftale omsætning?
Kun hvis aftalen indeholder et minimum eller en eksklusivitet. Uden det er intet køb garanteret, heller ikke selv om du er eneste leverandør.
Hvad er forskellen på direkte tildeling og miniudbud?
Ved direkte tildeling er alle vilkår fastlagt på forhånd, og ordregiveren køber uden ny konkurrence. Ved miniudbud konkurrerer leverandørerne på aftalen om det konkrete behov.
Kan man komme med på en rammeaftale undervejs?
Nej. Leverandørerne udpeges ved udbuddet af aftalen. Du må afvente det næste udbud, når aftalen udløber.