Nyt i offentlige indkøb i 2026: hvad der ændrer sig for virksomhederne

Hvad der ændrer sig i offentlige indkøb i Danmark i 2026: nye EU-tærskler, uændrede regler under tærsklen, forsvarsindkøb i EU og nye kommunale indkøbsstrategier.

Opdateret den 5. september 2026

Kontrolleret den 5. september 2026.

2026 er ikke et år med et stort dansk lovindgreb i udbudsreglerne. Den ændring, der rammer alle, er den toårige revision af EU-tærsklerne den 1. januar. Ved siden af den ligger et EU-spor om forsvars- og sikkerhedsindkøb, og på den praktiske side et skifte i mange kommuner og regioner efter valget i november 2025. Denne side samler det, der faktisk gælder, med datoer, og markerer det, der stadig kun er undervejs.

1. januar 2026: nye EU-tærskler

EU-tærsklerne revideres hvert andet år af Kommissionen. For 2026-2027 falder de med omkring 2 til 2,5 procent i forhold til 2024-2025.

EU-tærskel 2024-2025 2026-2027
Varer og tjenesteydelser, staten og centrale statslige myndigheder 143.000 € 140.000 €
Varer og tjenesteydelser, kommuner, regioner og andre offentligretlige organer 221.000 € 216.000 €
Varer og tjenesteydelser, forsyningsvirksomheder 443.000 € 432.000 €
Bygge og anlæg samt koncessioner 5.538.000 € 5.404.000 €

Konsekvensen for en tilbudsgiver er, at nogle få kontrakter, der i 2025 kunne håndteres som et indkøb under tærsklen, i 2026 skal i EU-udbud med bundne mindstefrister og bekendtgørelse i EU-Tidende. Det gør dem mere synlige og typisk mere langsomme. Detaljerne står i tabellen over tærskelværdier 2026.

Beløbene er fastsat i euro. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør de kronebeløb, der gælder i perioden; det er dem, du skal bruge, når du vurderer en konkret kontrakt.

Reglerne under EU-tærsklen er uændrede

Vi har ikke kunnet dokumentere ændringer i de danske regler under EU-tærsklen med virkning i 2026. Rammen er den samme som året før, og den er værd at kende, fordi det er der, de fleste kontrakter ligger (verified 2026-09-05):

  • Vare- og tjenesteydelseskontrakter med klar grænseoverskridende interesse skal annonceres, før de indgås.
  • Uden klar grænseoverskridende interesse skal ordregiveren blot sikre, at købet sker på markedsmæssige vilkår. Det kan ske ved en markedsundersøgelse og ét indhentet tilbud, ved at bede om to eller flere tilbud, eller ved at annoncere på egen hjemmeside. Bedes der om mere end tre tilbud, skal antallet begrundes kort, og tilbudsgiverne skal oplyses om antallet. Alle tilbudsgivere skal underrettes samtidig om beslutningen og kan bede om en begrundelse.
  • Bygge- og anlægsarbejder følger tilbudsloven: op til 300.000 kr. kan ordregiveren nøjes med ét underhåndsbud, mellem 300.000 kr. og 3 mio. kr. skal der indhentes mindst to og højst tre, og over 3 mio. kr. skal arbejdet i licitation.

For en mindre virksomhed er det stadig her, de fleste realistiske muligheder findes, og det er stadig her, de er sværest at få øje på, fordi ordregiveren selv vælger, hvor der annonceres. Se ordregiverens udbudssystem.

Forsvar og sikkerhed: nye EU-regler undervejs

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at Rådet og Europa-Parlamentet den 10. juni 2026 indgik en foreløbig aftale om regelændringer, der skal forenkle indkøb og investeringer inden for sikkerhed og forsvar. En foreløbig aftale er ikke gældende ret: teksten skal vedtages formelt og derefter finde vej ind i de danske regler. For virksomheder i forsvarsindustriens forsyningskæde, og for de leverandører af bygge, it og service, der arbejder for forsvarets institutioner, er det til gengæld værd at følge, fordi det er det sted, hvor der er politisk vilje til at lempe procedurerne.

Nye politiske udvalg, nye indkøbsstrategier

Efter valget i november 2025 tiltrådte nye kommunalbestyrelser og regionsråd ved årsskiftet. Det er ikke en regelændring, men det er en reel ændring for en tilbudsgiver. I løbet af 2026 vedtager mange kommuner nye indkøbs- og udbudsstrategier, og de sætter sig i udbudsmaterialet: krav om arbejdsklausuler, om praktik- og lærepladser, om miljømærker og om reduktion af klimaaftryk formuleres om, ofte skarpere end før.

To praktiske råd: læs kravene i det konkrete materiale i stedet for at genbruge sidste års besvarelse, og hold øje med ordregivere, der offentliggør en ny strategi, fordi det ofte varsler en bølge af genudbud.

Det, der ikke har ændret sig, men ofte misforstås

  • Alternative tilbud. Der er ingen generel dansk regel om, at alternative tilbud er tilladt. De er kun tilladt, hvis ordregiveren har åbnet for dem i udbudsbetingelserne og har fastsat mindstekrav til dem. Læs betingelserne, før du bygger et alternativ.
  • Forudbetaling. Der er ingen dansk pligt for offentlige ordregivere til at yde forudbetaling, og det er ikke almindelig praksis. Din likviditet skal derfor planlægges efter betalingsplanen i kontrakten, ikke efter et forskud.
  • Evalueringsmetoden. Ordregiveren skal beskrive i udbudsmaterialet, hvordan tilbuddene omsættes til point. Det er stadig et af de mest oversete dokumenter i materialet, og det er det, der afgør, om en prisreduktion eller en kvalitetsforbedring giver mest.

Hvad ændringerne betyder for en SMV i 2026

  • Gennemgå de kontrakter, du plejer at byde på, og se, om nogen af dem passerer den nye EU-tærskel. Kommer de i EU-udbud, får du længere frister, men også flere formkrav og oftere prækvalifikation.
  • Hold fokus på indkøbene under tærsklen. Det er stadig der, de fleste kontrakter er, og adgangen går lige så meget gennem at være kendt af ordregiveren som gennem at overvåge annoncer.
  • Læs de nye kommunale og regionale krav om arbejdsklausuler, lærepladser og bæredygtighed, og prissæt dem, i stedet for at antage at de svarer til sidste års.
  • Følg forsvars- og sikkerhedssporet i EU, hvis du leverer til det område.
  • Kontrollér kronebeløbene hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når du vurderer, om et konkret indkøb ligger over eller under tærsklen.

Scoutee opdaterer sine regler for klassificering af bekendtgørelser, hver gang tærsklerne ændrer sig.

Kilder

Nyheder 2026