Tjenesteydelseskoncession og udlicitering
En kommune kan overlade driften af en offentlig opgave til en virksomhed som koncession eller udlicitering. Regler, kontrolbud, tærskelværdi og adgang for mindre virksomheder.
Opdateret den 5. september 2026
Dansk ret kender ikke et selvstændigt begreb for delegeret offentlig service. Når en kommune, en region eller en anden ordregiver lader en virksomhed stå for driften af en opgave, sker det enten som en koncession, hvor virksomheden i det væsentlige lever af indtægterne fra driften og bærer risikoen, eller som en udlicitering, hvor opgaven købes som en almindelig tjenesteydelseskontrakt og betales af det offentlige.
Sådan fungerer det
Koncessioner er reguleret i udbudslovens afsnit om koncessionskontrakter, som gennemfører koncessionsdirektivet. Det afgørende er risikoen: koncessionshaveren skal bære en reel driftsrisiko og må ikke have garanteret at få sine investeringer dækket. Er det ikke tilfældet, er der tale om en almindelig kontrakt, og de sædvanlige udbudsregler gælder.
Ligger koncessionens samlede værdi over EU-tærskelværdien på 40.313.840 kr. for hele løbetiden, skal den i EU-udbud og offentliggøres i EU-Tidende og på udbud.dk (verified 2026-09-05). Herunder gælder de nationale regler om annoncering, hvis kontrakten har klar grænseoverskridende interesse, og ellers udbudslovens krav om, at købet sker på markedsmæssige vilkår. Selve proceduren for koncessioner er fri og bygger typisk på en forhandling med de udvalgte ansøgere.
Beslutningen om at konkurrenceudsætte en kommunal opgave træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunen kan afgive et kontrolbud, altså beregne sin egen pris på at løse opgaven, og beholde den i eget regi, hvis kontrolbuddet er bedst. Løbetiden fastsættes efter de investeringer, der kræves af leverandøren.
Hvad det betyder for en virksomhed
Udlicitering og koncessioner dækker store dele af den lokale økonomi: madservice, kørsel og flextrafik, rengøring, daginstitutioner, svømmehaller, idrætsanlæg, campingpladser, fjernvarme, parkering, genbrugspladser og færgedrift. De største forsyningsopgaver går til store koncerner, men mange lokale opgaver er inden for rækkevidde af en mindre virksomhed, der kender faget.
Forløbet er langt, ofte et år fra bekendtgørelse til kontrakt, og det kræver en solid ansøgning om egnethed med referencer og finansielle nøgletal, og derefter et tilbud, der er bygget som en forretningsplan. Da forhandlingen er central, bør du forberede flere varianter af pris og investering. Husk også reglerne om virksomhedsoverdragelse: skifter opgaven leverandør, følger de eksisterende medarbejdere som regel med.
Eksempel
Vindstrup Kommune overlader driften af sin svømmehal til en privat operatør i seks år. De forventede indtægter over perioden anslås til 27 mio. kr., altså under EU-tærskelværdien for koncessioner. Kommunen annoncerer opgaven på udbud.dk og i sit udbudssystem. Tre ansøgere prækvalificeres. Efter forhandling vinder et regionalt selskab med 40 ansatte, mod et årligt tilskud fra kommunen for de bundne opgaver som skolesvømning og nedsatte takster.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en koncession og en udlicitering?
I koncessionen lever leverandøren af brugernes betaling og bærer driftsrisikoen. Ved udlicitering betaler det offentlige for ydelsen, og risikoen er begrænset til kontraktens vilkår.
Må kommunen betale tilskud til en koncessionshaver?
Ja, et tilskud for bundne opgaver er muligt, så længe leverandøren stadig bærer en reel del af driftsrisikoen.
Hvem beslutter tildelingen?
Forvaltningen gennemfører udbuddet, men det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der godkender rammerne og som regel selve kontrakten.