Prisregulering og indeksregulering
Prisregulering tilpasser prisen i en offentlig kontrakt til omkostningsudviklingen. Faste priser, indeks, reguleringsformler og de klausuler du skal tjekke.
Opdateret den 5. september 2026
Prisregulering er de mekanismer, der tilpasser prisen i en offentlig kontrakt til udviklingen i omkostningerne. En fast pris ligger uændret i hele perioden. En reguleret pris følger en formel, der er aftalt på forhånd, typisk knyttet til et offentliggjort indeks, og som justerer prisen med faste mellemrum. Nogle kontrakter kombinerer de to: fast pris i det første år og derefter indeksregulering.
Sådan fungerer det
Udbudsloven regulerer ikke selv prisformen. Den følger af kontraktvilkårene, og ordregiveren skal have beskrevet den i udbudsmaterialet, fordi den er en del af det, tilbudsgiverne konkurrerer på. Til gengæld sætter udbudsreglerne en grænse den anden vej: en prisregulering, der ikke er aftalt fra begyndelsen, kan kun indføres senere inden for de rammer, reglerne om ændring af kontrakter tillader, og en væsentlig ændring kræver et nyt udbud.
Reguleringen bygger på objektive referencer. I praksis anvendes indeks fra Danmarks Statistik — omkostningsindeks for anlæg og for byggeriet, byggeomkostningsindeks, nettoprisindeks og lønindeks — samt noterede råvarepriser for materialer som stål, kobber og bitumen. Kontrakten fastlægger, hvilket indeks der gælder, basisperioden, hvor ofte der reguleres, en eventuel fast andel, der ikke reguleres, og hvad der sker, hvis indekset ophører eller offentliggøres forsinket.
På bygge- og anlægsområdet indeholder de almindelige betingelser AB 18 og ABT 18 egne regler om ekstraordinære prisstigninger på materialer, der supplerer kontraktens formel. Reguleringen slår igennem på priserne i tilbudslisten eller prisskemaet ved hver faktura eller hver reguleringsperiode.
Hvad det betyder for en virksomhed
Prisformen er en af de største risikoposter i en flerårig kontrakt. På en fast pris uden regulering bærer du selv enhver omkostningsstigning. Læs prisbestemmelsen, før du kalkulerer, og indregn en realistisk buffer, hvis prisen er fast — eller stil spørgsmålet under udbuddet, mens der stadig kan ændres i materialet.
Er prisen reguleret, så kontrollér, at det valgte indeks faktisk afspejler din omkostningsstruktur. Et anlægsindeks beskytter ikke en leverandør, hvis udgifter er løn og el. Sørg desuden for rent faktisk at fakturere reguleringen. Den bliver ikke altid beregnet automatisk hos ordregiveren, og det er dit ansvar at udregne koefficienten og påføre den fakturaen.
Ved ekstraordinære stigninger, kontrakten ikke dækker, kan en ændring af kontrakten komme på tale inden for udbudsreglernes rammer, men den er aldrig en ret.
Eksempel
En entreprenør vinder en rammeaftale om vejvedligeholdelse for Egelund Kommune med et maksimum på 7,5 mio. kr. over fire år. Kontrakten regulerer enhedspriserne hvert kvartal efter en formel med en fast andel og et anlægsindeks fra Danmarks Statistik. Da bitumenprisen stiger kraftigt, følger enhedspriserne indekset, og dækningsbidraget holder. En konkurrent med en tilsvarende aftale til fast pris må selv bære stigningen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på fast og reguleret pris?
En fast pris ændrer sig ikke i kontraktens løbetid. En reguleret pris følger en aftalt formel og et indeks og justeres med faste mellemrum.
Kan reguleringen få prisen ned?
Ja. Formlen virker begge veje. Falder indekset, falder den regulerede pris tilsvarende.
Kan jeg kræve regulering, som ikke står i kontrakten?
Nej, kun gennem en ændring af kontrakten, som ordregiveren accepterer inden for udbudsreglernes rammer, eller i helt ekstraordinære tilfælde efter almindelige aftaleretlige regler.