Kontrakt med optioner
En offentlig kontrakt kan indeholde en fast del og optioner, som ordregiveren senere kan udnytte. Sådan virker optioner, hvad de betyder for prisen, og hvad du skal tjekke.
Opdateret den 5. september 2026
Dansk udbudsret kender ikke en særlig kontraktform med en fast og en betinget etape. Det, der svarer til den, er en offentlig kontrakt med optioner: en fast del, som ordregiveren forpligter sig til, og en eller flere optioner, som han senere kan vælge at udnytte eller lade falde. Det gør det muligt at sætte et helt projekt i konkurrence på én gang, selv om gennemførelsen af den sidste del afhænger af en bevilling, en tilladelse eller et resultat, der endnu ikke foreligger.
Sådan fungerer det
Optioner kan bruges i kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser. De skal være beskrevet klart og præcist i udbudsmaterialet: hvad de omfatter, hvad de koster, hvordan og hvornår de kan udnyttes. Er de ikke beskrevet på forhånd, er en senere udnyttelse en ændring af kontrakten, som efter omstændighederne kræver et nyt udbud.
Leverandøren er bundet af hele tilbuddet, mens ordregiveren kun er forpligtet af den faste del. Udnyttelsen sker ved en udtrykkelig meddelelse inden for den frist, kontrakten fastsætter. Kontrakten kan give leverandøren ret til en godtgørelse, hvis en option ikke udnyttes eller udnyttes for sent, men det er ikke automatisk: det skal stå i aftalen.
Den anslåede værdi, som afgør proceduren, omfatter alt, også optionerne. Et projekt med en beskeden fast del, hvor helheden overstiger 40.313.840 kr. i bygge- og anlægsarbejder, skal derfor i EU-udbud (verified 2026-09-05).
Hvad det betyder for en virksomhed
Optioner giver udsigt til beskæftigelse i flere år, men uden nogen sikkerhed. Det vigtigste punkt er prisen: den fastsættes for alle dele på tilbudstidspunktet, mens en option måske først udnyttes et eller to år senere. En ordentlig klausul om prisregulering er derfor uundværlig.
Kontrollér også fristerne for udnyttelse, om der er aftalt godtgørelse, og om ordregiveren frit kan opgive optionerne. På tilbudsblanketten prissættes hver del for sig: sørg for, at forholdet mellem delene er sammenhængende, så tilbuddet ikke fremstår skævt.
Eksempel
Vestbæk Kommune skal renovere gadebelysningen i tolv bysamfund. Kontrakten består af en fast del på 5,2 mio. kr. for de fire mest nedslidte områder og to optioner på hver 3,7 mio. kr., som forudsætter tilskud fra en statslig pulje. Den samlede værdi på 12,6 mio. kr. ligger under tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder, men over 3 mio. kr., så kommunen holder offentlig licitation efter tilbudsloven. En elinstallatør med tyve ansatte vinder, og den første option udnyttes et år senere.
Ofte stillede spørgsmål
Kan ordregiveren undlade at udnytte optionerne?
Ja. Han er ikke forpligtet. Kun en aftalt godtgørelse kan kompensere leverandøren.
Kan prisen på en option genforhandles?
Nej, medmindre kontrakten har en klausul om prisregulering. Prisen er fastlagt ved kontraktindgåelsen for alle dele.
Hvad er forskellen på optioner og en rammeaftale?
Optioner er afgrænsede og prissatte dele, der er defineret på forhånd. En rammeaftale dækker gentagne behov, hvor mængderne ikke kendes.